sep

Nyt gå-hjem-møde: Radikale forandringer fra A til Z

Tid og sted
Torsdag den 20/11 2008, 15-17, Aalborg

Indhold
Jeppe Gustafsson* vil fortælle historien “Hvad sker der, hvis jeg kommer til at sige ja til at stå i spidsen af en radikal forandring i min organisation”. Det bliver en fortælling om at gennemføre forandringsprojekter fra A til Z baseret på teori, som f.eks. “Building the Bridge as you Walk on it”, erfaringer fra virksomheder og kendte fortællinger, som f.eks. Eriks forsøg på forandring af Bella i Krønniken. Jeppe vil på sin egen forunderlige og underholdende vis føre dig igennem organisationens politiske og kulturelle landskaber, og de udfordringer du vil møde.

*Jeppe er lektor på Aalborg Universitet, hvor han gennem en årrække har været en af drivkræfterne på MMT ligesom han også er en kendt ansigt som underviser, censor mv. på de tilsvarende Executive MBA uddannelser på CBS, i Odense og Århus.

Målgruppe
Dette er relevant for alle som arbejder i organisationer, som skal gennemføre forandringer. Ikke kun dig som skal lede forandringen, men Jeppe lover også ny indsigt til dig som er sponsor eller en del af forandringsprojektet.

Pris
Medlemmer: 300 kr. ekskl. moms (arrangementet er kun for medlemmer. Medlemskab i 2008 er gratis)

Tilmelding
Tilmelding kan foregå ved at sende en mail til aktivitet@forandringsleder.net.

Artikel, Gå-hjem-møde

 

Skriv en kommentar