maj

Ny netværksgruppe for mellemledere i Storkøbenhavn

Er du mellemleder med interesse for at lære mere om mennesker og dele viden og erfaringer i, hvordan andre mellemledere tackler forandringer i dagligdagen, så skriv til kontakt@forandringsleder.net.

ForandringslederNetværket hjælper gerne til etablering og opstart af nye netværksgrupper - denne gang en gruppe for mellemledere i Storkøbenhavn. Vores erfaring er, at 8-10 deltagere i en netværksgruppe giver den bedste dynamik. Normalt afholder grupperne fysiske møder 4-5 gange årligt med interessante og lærerige emner.

Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer

maj

Strategisk tænkning

Jeg har netop haft lejlighed til at høre Gareth Morgan live holde oplægget: “Living with contradiction”. Morgans bog “Images of organization” fra 80′erne er jo en klassiker, som har været til stor inspiration for mange - inklusive undertegnede - med hensyn til at bruge metaforer i arbejdet med organisationsudvikling. Han har siden skrevet “Riding on the wawes of change” om forandringsledelse.
41kxsk70k8l_ss500_
Morgan tog i sit oplæg udgangspunkt i kaosteori for at give forståelse for den komplekse hverdag, som ledere står overfor, hvor forandringerne med Morgans metafor “skyller ind over os som bølger på en strand. Hans budskab var, at vi som ledere kun har indflydelse på 15 %. De 15 % kan til gengæld rigtig valgt give 85 % effekt. Vi skal se på de mange paradoxer i nuet for at finde inspiration til forandringerne, fremfor at lægge langsigtede strategiplaner. Til gengæld for de manglende strategiplaner skal vi beherske “strategisk tænkning”, som gør, at vi kan reagere hurtigt og fleksibelt, når vi bevæger os ind i det ukendte, hvor usikkerheden er stor.

Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer

maj

Har effektiv forandringsledelse indvirkning på et projekts succes?

Har du nogensinde haft behov for data som viser værdien af forandringsledelse? Find det her:
http://www.change-management.com/tutorial-why-correlation.htm

I samarbejde med den amerikanske forskervirksomhed Prosci præsenterer vi serien “Hvorfor forandringsledelse” - vi stiller data og tilgang til rådighed, som gør forandringsledelse mere attraktivt. 

Denne første “lektion” giver dig korrelationsdata fra “2009 benchmarking survey” om, hvordan et projekts succes afhænger af effektiviteten i forandringsledelse.  Graferne er stærke instumenter, når du har behov for at vise en sammenhæng mellem forandringsledelse og projektsucces. Du kan også bruge data til at retfærdiggøre vigtigheden og omkostninger til forandringsledelse.

Find data som supporterer det faktum, at projekter med effektiv forandringsledelse har større sandsynlighed for at indfri de forretningsmæssige mål, til tiden og indenfor den økonomiske ramme.
Data om betydningen af effektiv forandringsledelse
http://www.change-management.com/tutorial-why-correlation.htm

Rigtig god fornøjelse og glæder mig til at høre om jeres erfaringer!

Tutorial | Ingen kommentarer

maj

Er det lettere nu?

Bolette Christensen fra Dansk Industri havde i går en artikel i Berlingske Tidende om forandringsledelse. Artiklen tog udgangspunkt i at business-as-usual kan være livsfarlig for mange virksomheder i disse krisetider. Og som en konsekvens heraf, så er der helt naturligt kommet et øget fokus på forandringsledelse.

Men spørgsmålet er så om denne bevidsthed om forandringsbehovet også medfører, at det bliver lettere at implementere disse forandringer?

Bolette Christensens påstand er, at det ikke er blevet lettere, da der til gengæld er et øget behov for at implementere forandringerne hurtigere. Og da det skal ske hurtigere, er der ikke tid til at gøre brug af den involvering af organisationen, som ofte gør implementeringen lettere.

Er det også det du oplever i din organisation? Er det blevet lettere eller sværere?

Og hvad kan vi gøre for at kompensere for den manglende involvering?

Indlæg | Ingen kommentarer

maj

Datadrevet forandring igennem organisatorisk netværks analyse

Fra Nikolaj R. Brandt & Morten C. Arendrup, Innovisor har vi modtaget artiklen: Datadrevet forandring igennem organisatorisk netværks analyse

Vi takker mange gang for det spændende bidrag, som giver ny viden om, hvilken betydning sociale netværk har for virksomhedens forandringsprocesser!

Artikel | Ingen kommentarer