Er det lettere nu?
Bolette Christensen fra Dansk Industri havde i går en artikel i Berlingske Tidende om forandringsledelse. Artiklen tog udgangspunkt i at business-as-usual kan være livsfarlig for mange virksomheder i disse krisetider. Og som en konsekvens heraf, så er der helt naturligt kommet et øget fokus på forandringsledelse.
Men spørgsmålet er så om denne bevidsthed om forandringsbehovet også medfører, at det bliver lettere at implementere disse forandringer?
Bolette Christensens påstand er, at det ikke er blevet lettere, da der til gengæld er et øget behov for at implementere forandringerne hurtigere. Og da det skal ske hurtigere, er der ikke tid til at gøre brug af den involvering af organisationen, som ofte gør implementeringen lettere.
Er det også det du oplever i din organisation? Er det blevet lettere eller sværere?
Og hvad kan vi gøre for at kompensere for den manglende involvering?