nov

Shackleton-ekspeditionen


Ville du respondere på sådan en annonce? Det lykkedes rent faktisk Shackleton at hverve frivillige til sin farefulde antarktiske ekspedition i 1914! Han skabte en vision, som var så kraftfuld, at andre mennesker var villige til at trodse store farer, bare for at nå i mål sammen med ham.

Den evne til at skabe engagement vil mange ledere i dag nok misunde ham. Ledelse af forandringer begynder netop med en stærk vision og klare mål, som medarbejderne finder meningsfulde nok til at ville forandre sig. Hvordan man gør det i praksis er ofte en udfordring, når vi udfører forandringsledelse i virksomheder.

Hvordan endte ekspeditionen? Shakletons skib “Endurance” blev fanget i pakis og ødelagt, så målet blev desværre ikke nået. Mirakuløst blev alle liv dog reddet efter en hård og besværlig flugt. Så vision og engagement er en god begyndelse - men indsigtsfuld projektledelse og en god portion held er heller ikke at foragte…

Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer

nov

Ny netværksgruppe søger medlemmer

Hvordan man driver effektiv forandringsledelse i et globalt perspektiv med målbare resultater? Det er omdrejningspunktet for en ny netværkgruppe der sætter i gang d. 10. November 2009 kl. 15.30 – 18.00.

Første tema vil være ”The hard side of change management” med udgangspunkt i de dilemmaer vi oplever i vores egne projekter.

Vi stræber efter at være en kombination af deltager fra større danske virksomheder i den private sektor samt konsulenter der arbejder professionelt med forandringsleldese, da det er vores erfaringer fra tidligere grupper, at dette giver en god dynamik i erfaringsudvekslingen. Derudover fokuserer vi på forandringsledelse i generel forstand, mere end båret af IT-projekter.

Har du lyst til at være med, så send en mail til anne.daugaard@cococo.dk.

Ikke kategoriseret | 1 kommentar