jan

Toyotas brændende platform

Kotter skriver, at det er nødvendigt af at lave en brændende platform, når der skal ske forandringer, så alle i organisationen ved, at forandringen skal lykkes. Det er Kotters første trin og et vigtigt trin. Det er altid svært at formidle en brændende platform så medarbejderne vitterligt kan mærke og forstå vigtigheden. Toyotas ledelse har formået det.

Toyotas præsident, som er barnebarn til grundlæggeren, holdte en tale i oktober, som der stadig bliver talt om i industrien. Talen var primært til en gruppe journalister og var meget anderledes end de ritualiserede taler, japanske ledere normalt giver til journalister i den type sammenhænge. Han havde lige læst Jim Collins bog “How the mighty fall” (Det er opfølgeren til den berømte “Good to great” - begge er fantastiske bøger). I den bog beskrives fem stadier, som virksomheder går igennem fra fantastiske til fallit. Altså stadierne fra succes til fiasko.

Akio Toyoda (Toyotas præsident) sagde, at han mente at Toyota nu var på stadie fire, og hvis virksomheden ikke arbejde målrettet så ville den snart nå til stadie fem. Han beskrev, hvilke forandringer, der skulle til og sagde, at der skulle arbejdes hårdt for ikke at falde sammen som virksomhed.

Det er imponerende, når man tænker på, at det kun er 1½ år siden, at Toyota overtog General Motors i at være verdens største bilproducent. Siden er det gået ned ad bakke. Både indtjeningsmæssigt, hvor Toyota tabte penge for første gang nogensinde, men firmaet har heller ikke klaret sig så godt igennem krisen som eks. VW og taber markedsandele i vigtige markeder. Toyota er gået fra toppen og verdensklasse til at opleve ridser i lakken. At firmaet skulle være så tæt på fiasko virker dog overdrevet udefra set men det gisp,der gik igennem industrien og Toyota selv efter talen, vider om, at medarbejderne har taget vigtigheden til sig.

Akio Toyodas tale er et godt eksempel på en ‘brændende platform’-tale. Han siger, at kursen er forkert, der skal ske forandringer, og hvis de ikke bliver foretaget går det alvorligt galt.

Indlæg | Ingen kommentarer

jan

Webinar om ” Integration mellem Forandringsledelse og Projektledelse”

ForandringslederNetværket afholder næste webinar tirsdag d. 19. januar 2010, kl. 11-12, hvor der sættes fokus på forandringsledelse som en nødvendig del af projektledelse. Vi vil behandle udfordringerne ved at integrere forandringsledelse og med resten af projektet, som kan have et teknisk eller forretningsmæssigt formål, der kræver udfordringer hos de mennesker, som vil opleve projektet som en forandring. Hvor i projektforløbet hører forandringsledelse til? Hvordan kan projektets sponsor hjælpe med forandringsledelse? Og hvor meget betyder forandringsledelse egentlig for projektet?

Sådan tilmelder du dig
Skriv til tilmelding@forandringsleder.net, hvis du vil deltage i webinaret d. 19. januar eller høre mere om arrangementet.

1-2 dage før webinaret sender vi dig dial-in oplysninger. Selve afholdelsen foregår som en telekonference, hvor du kan følge med i præsentationen online. Præsentationen vil foregå på dansk, mens de udsendte slides vil være på engelsk. For at alle skal kunne deltage i en dialog om emnet, begrænser vi antallet af deltagere til 20 personer. Skynd dig at tilmelding dig, hvis du vil være sikker på en plads.

Læse mere om Prosci på www.change-management.com

Webinar: ForandringslederNetværket tilbyder dig en unik, gratis og let tilgængelig mulighed for at holde dig opdateret med udviklingen indenfor forandringsledelse. I den kommende tid vil vi afholde webinars, som er en fremragende ressource til læring om best practices, tilgange og værktøjer indenfor forandringsledelse. Serien af webinars tager udgangspunkt i Proscis metode, som proacteur udbyder i Danmark.

Webinar | Ingen kommentarer