Hvem skriver vores blogs?


Poul Kyvsgaard Hansen, Aalborg Universitet: Jeg arbejder primært med en fortsat udvikling af vores Executive MBA uddannelse (MMT). Herunder specielt forandringsledelsesdimensionen. Mit syn på forandringsledelse er ganske bredt og jeg håber at vi kan få en dialog om forandringsledelse som både praktisk og teoretisk disciplin. Mit forskningsfelt ligger indenfor den organisatorisk/strategiske side af produktudvikling og innovation.

 

 


Frank Gertsen, Aalborg Universitet: Jeg er IRF-Professor (MSc, Ph.D.)
i Innovationsledelse ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Jeg forsker i innovations- og forandringsledelse, og har i mange år undervist i forandrings- og innovationsledelse på bachelor, masters og Ph.D. niveau. Jeg har udgivet mange artikler mm. og arbejdet internationalt som gæsteprofessor ved Hong Kong City Universitetet, Stanford University og pt. på University of Western Sydney University. 

 

 

Morten Kamp Andersen, Aspector: Jeg er passioneret omkring at finde måder, hvordan organisationer kan implementerre forandringer, så det både giver et godt økonomisk resultat, så medarbejderne er tilfredse og så forandringen bliver en del af den nye virkelighed fremover. I dag er det svært nok at opfylde bare eet af målene. Lad os gøre det bedre; lad os finde spor hos videnskaben, i organisationerne, hos konsulenterne og alle andre der har erfaring med forandringsledelse. Lad os dele vores viden og få opfyldt min mission: at lave god forandringsledelse!

 

 

Søren Raaschou, Posility: Jeg har arbejdet med forandringsledelse fra mange perspektiver: store IT-projekter, procesforbedringer, strategi implementeringer, innovation osv. Jeg vil gerne en gang imellem i denne blog udfordre den måde vi tænker på i forandringer - og jeg håber du giver mig modspil.

Du kan se mere om min baggrund på mit website

 

 

Monica Neesgaard, Acquiro: Jeg brænder for at facilitere forandringer, der udvikler ledere og organisationer. Det er særlig sjovt, når man på en kreativ måde kan udfordre eksisterende tankegange og vaner og i fællesskab med andre skabe noget nyt og bedre. Jeg har arbejdet med forandringer i mange aspekter lige fra personlig udvikling til store gennemgribende forandringsprojekter i forskellige roller som leder, medarbejder eller konsulent. Jeg vil gerne gøre blog’en til et refleksivt rum, hvor nye ideer og forståelsesrammer kan løfte og inspirere os.

 

 

Peter Harbo Clausen, proacteur: Jeg har i mange år beskæftiget mig med implementering af large-scale IT projekter hvor forandringsledelse har været en integreret del. Dette har givet mig indsigt i hvor vigtigt det er, at sikre professionel håndtering af forandringsopgaven. Jeg underviser i forandringsledelse og brænder for den løbende diskusion om, hvordan forandringsledelse kan foregå i praksis.

 

 

Jesper Niros, proacteur: Jeg har i både offentligt og privat regi arbejdet med konkrete forandringstiltag; herunder bl.a. procesforbedringer, organisatorisk redesign og IT-implementeringer. Jeg tænker først og fremmest forandringsledelse, som en væsentlig ledelsesmæssig færdighed, som en disciplin, der bør anvendes strategisk såvel som operationelt og som har en række interessante koblinger til organisationskulturer. Jeg håber på et inspirerende forum, hvor praktik og teori kan udfordre hinanden.