aug

Jobportal for forandringsledere

Jeg har inden for de sidste to uger haft brug for at finde og ansætte to forandringsledere. Den ene i min egen virksomhed og den anden hos en kunde jeg arbejder for.

I den forbindelse overvejede jeg hvordan man nemmest finder frem til egnede kandidater.

Og pludselig slog det mig, at vi med godt 300 medlemmer i ForandringslederNetværket har en enestående chance for at formidle jobs med høj grad af relevans for forandringsledere via forandringsleder.net.

Vi har snakket om det i bestyrelsen og synes det underbygger vores ambition om et one-point-of-entry for forandringsledere. Vi har derfor aftalt at afprøve konceptet og så se om det fungerer efter hensigten.

I første omgang har vi lavet et seperat område på hjemmesiden, som vi har kaldt Jobportal.

Her kan man finde stillingsopslag fra virksomheder, der søger forandringsledere. Vi vil som udgangspunkt kræve at forandringsledelse indgår som et væsentligt element i opslagene.

Vi vil meget gerne høre jeres holdning til dette initiativ! Er det noget der har jeres interesse? Vil det på sigt kunne være interessant at kunne poste anonyme CV’er? Har I interesse i løbende at blive informeret om nye opslag? Eller understøtter eksempelvis Jobindex.dk jeres behov godt nok?

I er meget velkommne til at give jeres mening til kende i afstemningen til højre og med kommentarer til dette indlæg.

Indlæg | 1 kommentar