ForandringslederNetværket

Den økonomiske krise føles ikke rar. Arbejdsløsheden stiger, profitten falder, og der er fokus på at nedbringe omkostningerne hurtigere end konkurrenterne. Men krisen skaber også muligheder og erfaring viser, at kriser kan skabe muligheder for at få gennemført de svære forandringer.

Hvorfor giver kriser gode muligheder for forandring? For det første giver de lederen mulighed for at sige; “den måde vi plejer at gøre tingene på dur ikke længere. Den strategi, vi har fulgt indtil nu, vil ødelægge os i fremtiden. Vi må forandre vores strategi (eller hvad det nu måtte være)”. Denne nødvendighed mindsker modstanden hos mange i organisationen og skærer lige igennem den selvtilfredshed, der opbygges i ‘fede’ tider. Det er en mulighed for at lave et brud med fortiden.

For det andet giver det ledelsen eksterne grunde til at lave svære og upopulære forandringer, som er nødvendige for organisationen. I gode tider udsætter mange ledere de svære og upopulære beslutninger, fordi de er bange for reaktionen hos medarbejderne. Det går, fordi tiderne er gode, og profitten vælter ind. Når tiderne er, som de er nu, ja så er den slags nødvendige forandringer nemmere at acceptere. Så i stedet for at sige “alle afdelinger skal spare 15%”, som er den ikke-konfronterende tilgang i krisetider, så kan ledelsen træffe de rigtige og svære beslutninger - hvis de tør.

Sidst men ikke mindst så er aktionærer, bestyrelser og topledere mere villig til at accepterer forandringer, som føre til en kortsigtet nedgang i profit (den falder jo alligevel), hvis det strategisk vender skuden - altså føre organisationen i den rigtige retningen igen. Der er naturligvis stadig fokus på at nedbring omkostninger, men ved siden af det kan man lave de vigtige forandringer selv om det tager tid og koster penge. Man har med andre ord større mulighed for at få mere tid til at gennemføre svære forandringer i krisetider.

Så ja, krisen er hård, og det er svært i mange organisationer. For forandringsagenter giver det dog også en mulighed for at få mere tid til at fokusere på de rigtige forandringer. London Business School lavede en undersøgelse, som viste at kun 15% af virksomhederne brugte den sidste økonomiske nedtur til at lave de strategiske forandringer, som de selv mente var nødvendige. Jeg håber, de danske direktører og ledere er klogere denne gang.

Vi kender alle melodien: “kreditklemme > finanskrise > recession og ih hvor er det hårdt!” Og hvem ved, nogen af os synger måske endda med..

Så hvad gør vi med en disciplin som forandringsledelse i denne virkelighed? Er forandringsledelse ikke bare en ekstraomkostning på projektbudgettet? Er det ikke bare en nice-to-have-feature, der gør IT- eller strategiprojektet endnu mere forkromet? 

Selvfølgelig ikke!

Ethvert projekt, der involverer mennesker, ethvert projekt der forandrer deres dagligdag, berører i én eller anden grad allerede aspekter af det vi kalder forandringsledelse. Styring af forandringen er med andre ord allerede en del af projektet, og budgettet. Fokuseret og struktureret forandringsledelse (som er det vi beskæftiger os med i dette forum) er derimod ofte udeladt: Den menneskelige side af forandringen bliver styret ad hoc, og man bruger bunker af tid og penge på at slukke mange brande, store som små, og man ender tit ud med en forandring, der ikke er forankret i organisationen osv. osv. osv. 

Det ved vi forandringsledere, så lad os sige det som det er:

             Effektiv forandringsledelse barberer budgettet ned!

             Forandringsledelse betaler sig!

Det er dét, der er humlen i vores bestræbelser! At der er en direkte (og påviselig) sammenhæng mellem effektiviteten af anvendt forandringsledelse og ROI på projektet.

Jeg har mine erfaringer, og jeg hører om andres. Jeg ved procentdelen varierer i forhold til forandringens størrelse og type, og at den kan være alt mellem 10-70 % af det samlede budget.

Hvad siger jeres erfaringer?