jun

Integration af forandringsledelse og lederudvikling

I forbindelse med den globale Change Management konference i Florida i april 2009 blev der publiceret en samling artikler om nye måder at arbejde med forandringsledelse på.  Jeg har bidraget med artiklen: “Enabling managers and supervisors to be excellent change leaders”.

Artiklen formidler de positive erfaringer, som jeg har haft med udvikling af en ny tilgang til at arbejde med forandringsledelse, hvor lederudvikling og forandringsledelse integreres. Denne tilgang har vist sig en succes både i forhold til at skabe mening og motivation for de involverede ledere samt sikre langtidsholdbare resultater af forandringen i organisationen.
packet
Jeg arbejder ud fra en systemisk tankegang som indikerer, at udvikling af både ledere og organisationer sker i relationer. At arbejde sammen om et forandringsprojekt er en perfekt anledning til læring, hvor nytænkning stimuleres og resultater skabes. Samtidig øges organisationen forandringskompetence til gavn for fremtidige projekter.

Læs mere i artiklen om praksis, aktiviteter og resultater.

Artikel | Ingen kommentarer

jan

47 % af topledere…

…ønsker kompetenceudvikling indenfor forandringsledelse. Forandringsledelse ligger top 3 på listen over uddannelsesønsker - kun overgået af “viden om strategisk ledelse” og “udvikling af personlige egenskaber”. For mellemledere er det tilsvarende tal endnu højere, nemlig 53 %. 

Det viser en undersøgelse lavet af Center for Ledelse i 2008. Lederne blev spurgt om “Hvad er de væsentligste udfordringer, som din virksomhed søger dækket, når jeres topledere (hhv. mellemledere) deltager i kompetenceudvikling. Der deltog 219 ledere i undersøgelser, som bredt repræsenterer både forskellige brancher samt størrelse af virksomheder.

Adspurgt om de væsentligste barrierer ved at finde relevante muligheder for kompetenceudvikling var svarene “manglende tid til længerevarende aktiviteter” og “svært at finde muligheder, hvor indhold matcher den enkelte leders behov”.

Den samlede rapport kan ses her. Forandringsledelse er på dagsordenen!

Indlæg | 1 kommentar